tirsdag den 22. juni 2010

Lermaske - bogen der har det hele

Er du typen der har læst alle fantasy bøgerne på dit bibliotek, eller mangler du bare en anderledes bog at læse, så vil jeg reklamerer for en bog der har det hele.
Bogen hedder Lermaske og er skrevet af Michael Lycke.

Taus er en gnom der lever i udkanten af Højmarken sammen med sin mormor. Men mormoren bliver bortført af Bukkehornene - Kongens elitehær, og deres hus brændt ned. Det eneste der er tilbage er morfarens bog. Dette kommer til at ændre hans liv for altid. Trolde, tyve og trylleri er bare nogle af de ting han stifter bekendtskab med under hans rejse og nye venskaber bliver stiftet. Kan han redde mormoren og leve det liv som de levede før, eller dør han i forsøget, eller noget helt tredje. Hvem ved..

Bogen er genial ved at der sker noget nyt, da jeg selv læste den troede jeg at det var åbenlyst hvad der skete, men tingene tog en helt anden drejning end forventet. Det har nok været en af de bøger der har været mest overraskende at læse i fantasy genren, så jeg vil foreslå at du giver bogen en chance, for det kan være du bliver overrasket.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Populære indlæg