tirsdag den 20. juli 2010

Dødsspillet en trilogi

Dødsspillet er en trilogi, og en fantastisk en, helt på højde med andre gode bøger. Den har spænding fra start til slut og tager altid en ny uforudset drejning.

I ruinerne af det gamle Nordamerika ligger landet Panem, det er inddelt i 13 distrikter, hvor de første numre er de bedste, med Capitol som den højeste instans.
Distrikt 13 blev desværre udslettet af Capitol, hvor de magthavende styrer det med hård hånd.

Hvert år er der høst og her viser Capitol deres styrke, for hvert distrikt skal hver vælge en dreng og en pige til at deltage i dødspillet. Dødspillet er på direkte TV, hvor det er en kamp til døden mellem alle de udvalgte, og den sidste som overlever vinder.

I distrikt 12 som er det lavest rangerede – det fattigste distrikt. Her bor Kattua med sin mor og søster, hvor hun overlever ved hjælp af sine egenskaber som jæger, men det ender med at det ikke kun er dyr hun jager.

Peeta er den anden der bliver valgt fra Distrikt 12 og han er hemmeligt forelsket i sin kommende modstander Kattua og det skaber en uvant drejning i spillet som ingen ville have troet mulig.

Det bliver en nervepirrende omgang af Dødsspillet, og det er værd at følge med, så jeg vil klart anbefale at læse bogen.

tirsdag den 13. juli 2010

Claras krig - dagbog fra 2. verdenskrig

Endnu en dagbog fra 2. verdenskrig der fortæller og beskriver de gruopvækkende oplevelser der skete.

50 jøder ud af 5.000 overlevede i byen Zolkiwew i Polen. 18 levede sammen i en kælder, heraf Clara Kramer.
For hver side man læser i bogen tænker man altid den samme tanke” Hvornår går det galt”.
Det er en bog helt på højde med Anne Franks dagbog, hvor man følger livet i kælderen og nyheder fra fronten – som giver håb og fortvivlelse blandt de 18 personer.
Flere forskellige nazistiske mennesker flytter ind i huset og gør at livet ikke er lige nemt. Soldater og højt rangerede personer spiller kort og fortæller historier om hvordan de slår jøder ihjel.
Familie medlemmer bliver ført bort til de frygtelige kz lejre og flere gange er det ikke kun de 18 personers familie medlemmers liv der er på spil.
En fantastisk bog der er værd at læse, hvis man ønsker at få fortalt nogle af de forfærdelige ting der skete under 2. verdenskrig.

elounge claras krig

Populære indlæg