Den kroniske Uskyld
Den er skrevet af Klaus Rifbjerg i 1958 og den karakteriserer måden Klaus Rifbjergs måde at skrive på ; provokerende – med en baghistorie, en knap så pæn side af de mere velhavende personer.
Historiens fortæller er Janus en dreng i puberteten, som forguder sin bedste ven Tore.
Janus og Tore går i klasse sammen og de hygger sig som 2 bedste venner nu gør.
Begge lavede lidt jokes med piger og det at have en kæreste, men til en fest, da de er færdige med folkeskolen og skal til at i gymnasie begynder historien at tage en drejning.
Tore bliver forelsket i Helle.
Problemet her er dog at moren er en heks, hvilket medfører nogle uheldige situationer senere. Hun bliver beskrevet af Janus som en blanding af en løve og en slange.
Helle og Tores forhold forbliver i kysseri og gåture i skoven, selvom Tore er irriteret over dette, da Janus og Tore gerne vil af med uskylden.
Det ender dog med at Janus bliver den første da han møder Inger på en bar. Tore har fået tæsk så Inger følger dem hjem til sig selv. Her får Janus sin debut sammen med en pige.
Efter eksamen i gymnasier og Tore og Janus er blevet studenter er der en studenter fest, hvor Tore og Helle vil annoncerer deres forlovelse, men tingenen går helt skævt.
Bogen er selvfølgelig af ældre dato, og derfor er noget af sproget lidt anderledes og selvom den er lidt gammel vil jeg stadig væk ikke fortælle hvad der sker til studenterfesten.
God fornøjelse
