lørdag den 30. oktober 2010

Mænd der hader kvinder

Mænd der hader kvinder

Vanvittig spændende og dybt overraskende, det er de ord der beskriver denne bog bedst.
Bogen er skrevet af nu afdøde Stieg Larsson i 2004 og har modtaget ”Glasnøglen” for nordens bedste krimi i år 2006.

”- Mikael Blomkvist er lige blevet dømt til 3 måneders fængsel for bagvaskelse af en af de mest indflydelsesrige personer i Sverige. Millennium lider voldsomt under affæren og tidsskriftet er lukningstruet på grund af faldende annonce indtægter.
Midt i karrierens største nedtur bliver Mikael opsøgt af Henrik Vanger, tidligere leder af Vangerkoncernen. Henrik vil have skrevet en bog om hans familie, men det viser sig at blive svære end som så. Bogen er kun et dække til det han virkelig gerne vil have Mikael til – En mystisk forsvinding af Henrik Vangers niece Harriet.

Da han får gravet sig ned gennem mysteriet om Harriet Vangers forsvinding kommer han ind i flere blindgyder og skal til sidst have hjælp af Lisbeth Salander. Lisbeth er 24 år og arbejder ved sikkerheds firmaet Milton Security, hvor hun laver person undersøgelser. Hun holder sig mest for sig selv og vækker meget opsigt med hendes tatoveringer og piercinger..

Sammen finder de frem til den formodede morder, som gennem flere år har slået utallige kvinder ihjel, men det viser sig at det er den forkerte de har fat i.

Trilogien har solgt over 1 million eksemplarer i Danmark og over 3 millioner i Skandinavien, så det kan klart anbefales at læse den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Populære indlæg